Anmeldelser og andet relevant fra Niels Overgårds (h)ånd om musik... >>Mail: nielsovergaard@gmail.com<< >>Læs også: www.jazznyt.blogspot.com<<

Friday, September 19, 2003

Anmeldelse fra Herning Folkeblad 22-09-03
De gamle bukser
Søren Møller Trio
Fermaten fredag 19. september 2003

Jeg har et par gamle Levis bukser. De er slidte, med huller, lyseblå og ganske umoderne. De er bare så behagelige at have på. Vi er ligesom venner, mig og bukserne, nærmest symbiotiske. Jazzmusik er ikke cowboybukser, men megen jazzmusik er også slidt, hullet og umoderne. Men også behagelig musik, der smyger sig om ørene på mig, som var musikken lige fremstillet til mine ører.
Jazzmusik og bukser behøver ikke at være fra det forrige århundrede. Jeg kan godt lide at få nye bukser, og jeg kan i særdeleshed godt lide at lytte til ny dansk jazz.
I fredags havde jeg et par nye bukser på, da jeg hørte Søren Møller Trio på Fermaten. Mine gamle Levis ville dog have matchet bedre til musikken. Pianisten Søren Møller gav sig i kast med flere af de rigtigt slidte og hullede melodier fra standardreportoiret, og hvilken fornøjelse. De smøg sig om kroppen og var bløde og behagelige. Her var der mulighed for at genhøre nogle af de melodier, som jeg har lyttet til, gang på gang, hjemme på stereoanlægget, men som alt for få unge danske jazzmusikere giver sig i kast med.
All or nothing at all, Let there be love og Cheek to cheek er alle gode gamle standards som jeg har et kært forhold til. Søren Møller tog dem under kyndig behandling, hans klaverspil var fyldigt og melodiøst. Han tilføjede ikke noget nyt til dem, men holdte liv i disse udødelige klassikere. Hans klaverspil var inspireret af bl.a. Errol Garner og Oscar Peterson, og det er jo nogle forrygende forbilleder at have, når man vælger trioformatet. På trommer havde han medbragt en særdeles veloplagt og meget dygtig Karsten Bagge og bassen blev behandlet stabilt af Morten Ramsbøl.
Afslutningsvis bør jeg også nævne at han spillede nogle selvkomponerede stykker musik, som desværre nok stod lidt i skyggen af standardnumrene, de var ikke dårlige, men min begejstring over Søren Møllers opvisning udi klassikerne overdøvede vist hans egne kompositioner.
Søren Møller bor i New York, og er et rimeligt ubeskrevet blad herhjemme. Hans første CD er på vej, optagelserne til denne blev gjort lørdag og søndag på Copenhagen Jazzhouse. Jeg glæder mig til at høre mere til ham, og jeg håber, at han bliver ved med at turde kaste sig, ud i selv de mest slidte standards.