Anmeldelser og andet relevant fra Niels Overgårds (h)ånd om musik... >>Mail: nielsovergaard@gmail.com<< >>Læs også: www.jazznyt.blogspot.com<<

Thursday, November 20, 2003

Anmeldelse fra Herning Folkeblad 21-11-03
Sympatisk og svedigt
Endorfin, Fermaten, torsdag d. 20-11-03

Hammondorgelet var med få undtagelser, i over to årtier henvist til skammekrogen, sammen med lummer porno og lunken suppe. Heldigvis fik instrumentet oprejsning i starten af 90’erne og vendte tilbage til jazzen.
Den unge jazzkvartet Endorfin spiller orgeljazz, og gør det så overbevisende, at man skulle tro at de havde opfundet stilarten. Torsdag aften indfandt de sig på Fermatens scene. Saxofonisten Michael Blicher stod i spidsen for et orkester, bestående af nogle af dansk jazz største talenter. Holstebrodrengen Jeppe Tuxen sad bag det store stuemøbel, af et Hammondorgel. Han mestrer på trods af sin unge alder instrumentet som en forlængelse af kroppen. Trommeslageren Stefan Pasborg er et kapitel for sig. Han er født med en trommestik i munden, og spiller med en lethed og et overskud, der vidner om at vi her, har med en kommende stjerne at gøre.
Musikken de spiller er meget kropslig, den er svedig og udadvendt. Ofte var det numre som var en shuffle, der nemmest kan beskrives som et nummer man har lyst til at danse til. Men der var også plads til perioder med mere eftertænksomme numre, som f.eks. guitaristen Jeppe Holsts ”hånd i hånd”, som var utroligt flot, filmisk og stemningsskabende. Fermatens egen lysmand Lars Jakob Pedersen fangede musikken og lavede en flot visuel ramme til koncerten. En fornøjelse som man ikke så ofte oplever til jazz.
Endorfin er i høj grad et sammenspillet orkester, som fremstår som en sammentømret enhed, hvor hver enkelt giver plads til hinanden, men allermest har øje for kollektivet. Her blev der ikke brugt tid på alenlange soli, men istedet på at spille sammen.
Det er dejligt at opleve et publikum, hvor der er over halvtreds år mellem de yngste og de ældste, sidde med en fælles oplevelse af, at den musik man lige har oplevet er helt fantastisk. Det er modigt af Fermaten at engagere et så ukendt orkster, men det er jo lige det vi har Fermaten til, nemlig at præsentere os for noget som vi ikke vidste var godt.