Anmeldelser og andet relevant fra Niels Overgårds (h)ånd om musik... >>Mail: nielsovergaard@gmail.com<< >>Læs også: www.jazznyt.blogspot.com<<

Saturday, March 20, 2004

ANMELDELSE fra Herning Folkeblad 12-03-04
Bevægende gryderet
Bo Stief One Song
Fermaten Torsdag d. 11-03-04

Man tager en dansk jazzbassist, Bo Stief, som i mange år har forsøgt at lyde som ægte amerikansk neger. Han giftede sig sågar med en, i håb om at det skulle smitte af. Så tilsætter man en italiensk pianist, Paolo Russo, der spiller med dekadent vildskab og kontrolleret katolsk følsomhed, og som ved siden af kæmper ihærdigt for, at lære at spille på det klassiske argentinske tangoinstrument, bandeoneonen, der ligner en lille harmonika. Som rosinen i pølseenden tager man en sigøjner, Lelo Nika, fra Balkan, der hver dag når han fik fri fra skole, skulle spille harmonika i mindst fire timer, og kun måtte holde pause for, at tisse eller drikke et glas vand. Denne gryderet bliver til Bo Stiefs One Song, der uden tvivl er noget af det mest interessante på den danske musikscene lige nu.

Musikken de spiller, hedder med et moderne ord, etnonova. Det dækker over, at de med hver deres musikalske baggrund, bidrager med noget til fællesskabet. Harmonikaspilleren Lelo Nika spiller på sit instrument med livet som indsats. Sådan lyder det ihvertfald. Han kaster alle sine følelser ind i musikken, og opnår via sin helt fantastiske tekniske kunnen helt derud, hvor man som publikum må overgive sig totalt. Bo Stief fortalte om, hvordan han var blevet provokeret af de to medspillere, der kom med hver deres stærke musikalske rodfæste fra hjemlandet, Bo Stief havde derimod brugt rigtigt mange år på ikke at lyde som en dansker. Men han havde fundet ud af vi har en stærk musiktradition her i landet. Det illustrerede han ved at spille Carl Nielsens Tit er jeg glad, der meget modsætningsfyldt kom til at lyde som dansk blues. Sådan blev man hele tiden som publikum udfordret af trioen. Deres musik opstår i nuet, i musikalsk dialog med hinanden, men så sandelig også med publikum. Det er stærk musik, som man nyder og indtager her og nu, men som man heldigvis kan smage længe efter. Jeg og hel del flere, blev meget bevæget af den utroligt flotte musik.