Anmeldelser og andet relevant fra Niels Overgårds (h)ånd om musik... >>Mail: nielsovergaard@gmail.com<< >>Læs også: www.jazznyt.blogspot.com<<

Thursday, September 07, 2006

Anmeldelse fra Herning Folkeblad d. 06.09.06

Siddeparty

Ibrahim Electric
Studenterhusets Café i Birk, Herning
d. 05.09.06

Fermaten har ingen leder og heller ikke noget spillested. Men det forhindrer dem ikke i at lave koncerter. I går aftes lagde Studenterhusets café i Birk, scene til den første koncert, som kan opleves der i løbet af efteråret.

Det var trioen Ibrahim Electric, der indtog den lille og hyggelige scene. Deres sidste koncert var på Skanderborg Festivalen, og nok har de fået et jazzklistermærke på ryggen, men der er lige så meget rock og soul i deres musik. Der var mødt en pæn skare unge mennesker op for, at opleve tre musikere, som er blandt landets bedste på deres instrumenter. Musikerne spiller i andre sammenhænge mere avanceret og svært tilgængelig musik, men har i Ibrahim Electric valgt at have et frirum, hvor det ikke kun er virtuositet, men også svedige energiudladninger der er i centrum.

Ibrahim Electrics udgangspunkt er i jazzen, hvor man har en lang tradition for jazzorganister, men da intet er helligt for dem kunne man også opleve en hyldest til Lobi Traoré, en guitarist fra Mali, hvor Niclas Knudsen på guitar hyldede et af sine forbilleder. Nummeret blev efterfulgt af Splash, hvor inspirationen fra Booker T & MG’s var så tydelig, at Ibrahim Electric åbenlyst citerede klassikeren Green Onions, men på meget elegant vis.

Det er ikke uden grund at Ibrahim Electric er blevet et af de mest eftertragtede danske jazzbands. Trommeslageren Stefan Pasborg, der boede overfor Alex Riel som barn, voksede ikke kun op i det rette miljø, han var også udstyret med de rette gener, så der i dag er bud efter ham fra store internationale navne. Jeppe Tuxen på orgel befinder sig i en lille niche, der findes ikke mange rendyrkede jazzorganister i Danmark, men han holder fanen højt.

Ibrahim Electric er et partyband, så de var kommet på hårdt arbejde i den lille café, hvor publikum endnu ikke var kommet så langt hen på ugen, at de kunne danse. Tirsdag er tilsyneladende ingen dansedag, og trioen forsøgte at justere koncerten med mere balladeagtige numre, men til sidst var der kun partysagerne tilbage. Så bandet fyrede raketten af, selv om publikum ikke havde tænkt sig at danse. Men de fik et siddeparty, med Ray Charles nummeret I got a woman og den afrikanske uptempo sag Fela, og gik helt sikkert glade hjem.

Studenterhusets Café er ikke Fermaten, men sålænge vi ikke har spillestedet, er det faktisk et godt alternativ. Scenen er perfekt til de små koncerter, og så bor der en masse publikummer på kollegiet lige uden for døren. Så for en enkelt gangs skyld, var det en fordel med åben dør. Det gav ikke sure naboer, men trak en del nysgerrige indenfor, der nok aldrig havde hørt om Ibrahim Electric, men til gengæld heller ikke glemmer dem.