Anmeldelse fra Herning Fokeblad d. 20-09-04
SENSUELT OG FORFØRENDE
Katrine Madsen med trio
Fermaten Fredag 17-09-04
Det lyder lidt voldsomt, men jeg vil simpelthen udråbe Katrine Madsen til at være Danmarks bedste jazzsangerinde, basta. Så ja, du gik i den grad glip af noget, Medmindre du altså var på Fermaten i fredags.Stor sangteknik er en nødvendighed, hvis man kaster sig ud jazzsang. Men det er ikke nok, hvis man vil ud på musikscenerne og få publikum med. Katrine Madsen er i besiddelse af en stor sangstemme, men hun rummer også meget mere end det. Der er det umiddelbare, der er indlevelsesevne og det ægte. Der er kontakt til publikum. Det er lang tid siden hun sidst har været på Fermaten, og sikke en udvikling der er sket. Når hun synger Love for sale, er man lige ved at tro hun mener det. Den bliver sunget forførende direkte til os, og som hun står der, og sensuelt fører os gennem sangen, bliver jeg lidt hed om ørerne. Det er da godt hun har taget sin ægtemand, Jesper Bodilsen med på bassen. Repertoiret bestod overvejende af standards. In a sentimental mood, My shining hour, Autumn leaves og The look of love, sange som vi alle kender, og som hun rent faktisk formår at føje personlighed ind i, på trods af at det er sange som hørt mange gange før. Går man med en sangerinde i maven, bør man opleve Katrine Madsen. Hun er en moden sangerinde, som i kraft af stor vokalteknik, også har overskud til at komme ud til publikum. Trioen hun havde taget med, rummede udover ægtemanden, pianisten Kasper Villaume. Han tog kegler adskillige gange i løbet af aftenen, med mange gode soli. Manden bag gryderne var Jonas Johansen, en mand jeg har stor respekt for, men ind imellem kogte det lidt for meget i gryderne. Musikken var af den intime slags, og Johansen sprudlede lidt for meget til det. Sidste nummer var Gershwins udødelige Summertime, den dedikerede hun til den afdøde trommeslager Hans Brockstedt. Brockstedt var, udover at være herningenser, altid bag trommerne, når Katrine Madsen besøgte Fermaten førhen. Det var en smuk gestus til en stor musiker.
